Automatisering af lageret handler ikke kun om effektivitet og pladsbesparelse – det spiller også en vigtig rolle i den grønne omstilling. En moderne lagerautomat kan være en direkte vej til en mere bæredygtig lagerløsning, hvor både energiforbrug, spild og klimaaftryk reduceres.

Mindre plads – mindre energiforbrug

Weland Solutions lagerautomater udnytter højden i lokalet og komprimere lagerpladsen. Det betyder, at du kan reducere gulvarealet med op til 85-90% sammenlignet med traditionelle lagersystemer. Når du opererer på mindre plads, kræver det også mindre opvarmning, belysning og ventilation – hvilket sænker dit energiforbrug markant og skåner miljøet.

Effektivitet og færre ressourcer

Et automatiseret lager reducere fejlpluk, spildtid og unødige bevægelser. Det betyder ikke bare højere produktivitet – det sparer også på ressourcer som strøm, emballage og transport. Når varerne opbevares og håndteres smartere, bliver hele lager flowet mere bæredygtigt og mindre belastende for miljøet.

Reduktion af intern og ekstern transport

En optimeret og kompakt lagerstruktur betyder færre interne transporter med trucks, palleløftere og vogne – og dermed også lavere brændstofforbrug og CO₂-udledning. Samtidig giver automatiseret lagerstyring bedre overblik over lagerbeholdningen, så der undgås overflødige leverancer og transport mellem lagre og afdelinger.

Bedre arbejdsmiljø

Automatiserede lagerautomater leverer varer direkte til medarbejderen i en ergonomisk korrekt højde. Det reducerer fysisk belastning of forebygger skader – og dermed også behovet for behandling og sygefravær. Et sundere arbejdsmiljø er ikke kun godt for medarbejderne, det er også en del af den sociale bæredygtighed.

Lang levetid og ansvarligt materialevalg

Weland Solutions lagerautomater er produceret med et særligt fokus på langtidsholdbarhed, høj kvalitet og minimal miljøbelastning over hele produktets levetid. Deres lagerautomater er konstrueret i slidstærke materialer – primært stål – som er genanvendelige og modstandsdygtige overfor daglig slid og belastning.

Det unikke tandhjulsdrevne system sikrer præcis og stabil drift med færre bevægelige dele, hvilket markant reducerer behovet for reparationer og løbende vedligeholdelse. Det betyder ikke blot færre driftsstop, men også et væsentligt lavere forbrug af reservedele, energi og arbejdskraft over tid.

Ved at vælge en løsning med så lav en total miljøpåvirkning som muligt – investerer du i en mere bæredygtig lagerdrift til din virksomhed, hvor produkter ikke udskiftes unødvendigt, men leverer værdi over årtier.

Lagerautomaterne produceres i Sverige, hvilket sikrer korte transportafstande og garanterer, at produktionen foregår under nordiske miljø. og arbejdsmiljøstandarder. Det giver en tryghed for virksomheder, der prioriterer ansvarlig produktion og grønne leverandørkæder.

Gør dit lager grønnere med automatisering

Ved at automatisere dit lager med en lagerautomat opnår du ikke kun højere effektivitet og bedre pladsudnyttelse – du bidrager aktivt til en mere miljøvenlig logistik og bæredygtigt lagerdrift. Det er en løsning, der både er god for din forretning og for fremtiden.